Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Skolestart

Når jeres barn starter i børnehaveklassen, træder de ind i et nyt fællesskab. Der er nye normer og nye former. Vi bygger videre fra børnehaven eller på det børnene allerede kender.  

Undervisningen i børnehaveklassen skaber sammenhæng mellem børnehaven og børnehaveklassen samt mellem børnehaveklassen og 1. klasse, så børnene bliver trygge ved skolelivet generelt.  

Samarbejde mellem Børnehuset Nobi og Gram Skole

Nobi og Gram Skole arbejder sammen, så jeres barn får en god overgang. Vi samarbejder ud fra fire overskrifter: 

Kendskab til skolen og nærområde
Kendskab er tryghed. Nobi og Gram Skole er naturligt knyttet sammen i kraft af den kommunale struktur, retninger og rammer og selvfølgelig lokalt, i kraft af naboskabet. Vi har gode vilkår for at arbejde sammen om aktiviteter og besøg på skolen. 

Børnenes personlige, sociale og faglige færdigheder
Nobi og Gram Skole har et godt samarbejde, der bygger på kendskab til fælles værdier og børnesyn. 

Forældres kendskab til Gram Skole og dets værdier
Vi inviterer blandt andet til forældremøde for forældrene til kommende skolestartere allerede i oktober måned, året inden skolestart. Gram Skole er en åben skole, hvor der altid er mulighed for besøg og dialog. Vores skolebestyrelse arbejder aktivt for at gøre skolen til et lokalt samlingssted. 

Det professionelle samarbejde mellem Nobi og Gram Skole
Nobi overleverer blandt andet børnenes sprogvurderinger og trivselsvurderinger til Gram Skole. 

Indskrivning på Gram Skole

Du indskriver dit barn på Gram Skole via Haderslev Kommunes indskrivning.

Har du spørgsmål til dit barns skolestart er du velkommen til at kontakt Gram Skole på 7434 3300 eller gramskole@haderslev.dk